Jan Jørgensen om ny formandspost i Dansk Folkeparti: “Demokratiet har talt”

Morten Messerschmidt er valgt som ny formand for Dansk Folkeparti. Jan Jørgensen, formand for lokalforeningen DF i Odder, er fortrøstningsfuld, men så gerne en anden kandidat siddende i fronten.

Jan Jørgensen kunne ikke selv møde op til årsmødet i Herning i søndags, men hvis han kunne, så havde han glædeligt taget del i afstemningen. Foto: Privat foto

Af Sofie Rønnelund

I søndags stemte lidt over 800 medlemmer af Dansk Folkeparti til et årsmøde i Herning om, hvem der fremover skulle afløse Kristians Thulesens Dahls formandspost. Med knap 500 af stemmerne blev det vedtaget at tidligere næstformand, Morten Messerschmidt, nu skal stå i spidsen for partiet.

Det oplyser DR på deres nyhedssite.

Formand for lokalforeningen for DF i Odder, Jan Jørgensen, udtrykker tilfredshed med resultatet, men han ville selv have stemt på en anden kandidat:

Nu var jeg ikke selv med til mødet, men havde jeg været det og selv kunne give min stemme, så var den gået til Martin Henriksen.

Jan Jørgensen understreger, at det er hans personlige holdning, og at han ikke kan tale for resten af lokalforeningen.

Men trods ønsket om Martin Henriksen, som fik lidt over 200 af stemmerne, ser formanden en lys fremtid for Dansk Folkeparti.

At Morten Messerschmidt er blevet valgt – det respekterer jeg altid. Demokratiet har talt, og så må vi få det bedste ud af det. Jeg ser store muligheder for partiet med den nye formandspost,” uddyber Jan Jørgensen.